Hvis du har været i Tyrkiet er du helt sikkert stødt på det de kalder Hamam, som også herhjemme kaldes tyrkisk bad. I Tyrkiet kan det ikke undgås, men herhjemme er det også så småt begyndt at opblomstre efter Tyrkiet i mange år har været et populært dansk rejsemål.
Hvad er tyrkisk bad?
Et tyrkisk bad eller et hamam bad er et bad der har til formål at rense kroppen udenvendig og indvendig. I andre dele af verden kan lignende bade have samme navne og det minder altså på mange måder om f.eks. dampbad, russisk bad og sauna, som er alle er meget velkendte også.
Den helt store forskel er at et tyrkisk hamam bad har fokus på brugen af vand, fremfor damp til at rense kroppen. Groft sagt består et hamam af 3 faser:
- Opvarmning af kroppen (sauna)
- Scrub
- Massage
Hver fase har sin effekt på rensningen af kroppen, og efterfølgende føler du dig ekstraordinært godt tilpas.
Badets historie
Det er absolut ikke en ny ting at tage hamam bad, og det er faktisk heller ikke noget tyrkerne har fundet på. Det er et bad der er blevet udviklet på gennem mange år og sam har sine rødder helt tilbage i oldtidens Grækenland hvor der blev lavet offentlige bade med varmt vand, for få en generel bedre hygiejne og renlighede i byerne.
Dette blevet senere gjort af romerne, som udviklede konceptet og lavede kæmpe opvarmede badeanlæg, hvor det ikke bare handlede om at vaske sig, men ligeså meget om socialt samvær, hygge, spisning, sport mm. Disse badeanlæg var på mange måde omdrejningspunkt for romerriget i mange år, men da det begyndte at gå i opløsning blev kulturen taget med til mellemøsten og her Tyrkiet.
I mellemøsten var troen Islam hvorfor man endnu en gang modificerede badet så det passede til Islam trosretningen. Det gik ikke at bade mænd og kvinder sammen og ej heller at bade i samme vand som din næste. Derfor ændrede det sig til at man selv skulle bade sig i rindende vand fra en håndvask eller et kar. Det blev hurtigt et ritual at tage et hamam bad inden bøn i moskeen for at blive ren, hvorfor hamam badende kom til at ligge ved siden af moskeer.
Med tiden blev et hamam bad i Tyrkiet og mellemøsten det samme som det havde været i romerriget, hvor det i ligeså høj grad handlede om socialt samvær, som det gjorde at blive ren. I dag er hamam badet ikke ligeså traditionsfyldt som det har været, men det er stadig noget mange tyrkere gør ugentligt.
Hvordan foregår et tyrkisk hamam bad?
Forløbet i et hamam bad kan se forskelligt ud fra kursted til kursted, men overordnet set følger de fleste denne rækkefølge:
- Det første du gør er at afklæde dig og dække dine private dele med et Pestemal (hamam håndklæde). I øvrigt får du ofte udleveret nogle badetøfler, da gulvet er varmt.
- Dernæst går du ind i varmerummet, en slags sauna der er 40-45 grader varm. Her skal du sidde indtil kroppen er godt gennemsvedt.
- Når du er godt svedt igennem skal du vaske din krop i varmt vand i samme rum, som er en forberedelse på næste skridt, nemlig scrub.
- Nu skal du lægge dig på et varmt marmorbord også kaldet mavestenen, hvor du vil få en scrub på hele kroppen.
- Behandlingen her starter med lidt blid massage, hvorefter du bliver smurt ind i sæbe, og så bliver du scrubbet med en børste lavet af kamelhår. Det kan føles hårdt og der ryger mange døde hudceller af.
- Efterfølgende kan behandlingen fortsætte med massage, hovedbundsmassage, lermaske el. aromaterapi. Det kan være flere ting i kombination, men herfra afhænger den fortsatte behandling meget af hvad behandlingsstedet tilbyder.
Et fuldt tyrkisk hamam bad kan tage alt fra 2-4 timer, men der findes også hurtigere udgaver som slutter efter scrubben, den er meget anvendt af tyrkerne selv da de gør det meget jævnligt.
En ting er helt sikkert, efter sådan en omgang vil du have en fantastisk fornemmelse i kroppen og en helt ren og blød hud.
Oplev et hamam bad
Der er ikke noget at sige til hvis du efter at have læst ovenstående godt kunne tænker dig at prøve et hamam bad. Heldigvis skal du ikke helt til tyrkiet for at prøve netop dette, men kan faktisk prøve det her i Danmark – flere steder endda.
I Danmark kan du finde et tyrkisk hamam bad flere steder:
- Sofiebadet i København
- Sidesporet i Holbæk
- Dronning Dorotheas Badstue i Kolding
- Hammam Copenhagen
Vil du gerne besøge et af de bedste kursteder der tilbyder hamam bad, så skal du til Flensborg. Har du aldrig oplevet badet før, så er det i Flensborg på Alter Meierhof du skal opleve et hamam bad første gang. Alter Meierhof ligger i fantastiske omgivelser helt ned til Flensborg Fjord og et tyrkisk bad er blot en af de mange wellness behandlinger du kan opleve på stedet.
Jeg har selv oplevet et hamam bad og det er en fantastisk oplevelse, som jeg kun kan anbefale at man prøver. Du vil helt sikkert føle dig renset og afslappet bagefter.